Sommerhindbær beskæres nu
Sommerhindbærrene giver ikke flere bær i år, og de nye skud, der skal give bær næste år, er langt fremme. De nye skud skal bevares friske og sunde. Derfor fjerner vi alle de gamle grene, da der er stor fare for, at de har sygdommen stængelsyge, som svækker grenene.
Har grenene stængelsyge, vil de efterhånden vokse dårligt og give mindre og mindre udbytte. Derfor fjerner vi dem konsekvent hvert år, og
gerne lige efter de sidste bær er plukket.
Vent med at beskære efterårshindbær Det er noget andet med efterårshindbærrene, de giver jo først modne bær i sensommeren og efteråret, så de skal ikke røres med saksen nu. Først når de også er færdige med at bære langt senere på året skal alt væk, da der så kommer nye skud næste forår, der giver bær om efteråret.
Rigtig god fornøjelse i haven :-)
Jens, Lundhede Planteskole.
|