Er bladene på dine Rhododendron gnavet i kanten, og ser det ud som om, de er klippet med en billettang, er det øresnudebiller, der har været på spil. Man kalder det populært for billetklip.
Billetklippene udgør i sig selv ikke nogen risiko for planterne - bortset fra,
at det ser kedeligt ud. Men du skal holde øje, for udvikler skaderne sig, kan planten dø. Larverne er de store syndere
Billerne lægger æg i jorden, lige under jordoverfladen omkring rodhalsen. Æggene klækkes til larver, og det er netop larverne, der er de store syndere. De gnaver i barken på stammen lige ved jordoverfladen, og gnaver de barken af hele vejen rundt, dør planten. Det er ikke altid det går så galt, men larverne kan også finde på at gnave af rødderne, og det - sammen med gnav i barken - er som regel en svækkelse af planten.
Derfor kan der være grund til at være opmærksom på gnaven i bladkanterne, som afslører øresnudebillernes tilstedeværelse.
Bekæmp med
nyttedyr nu
Det bedste middel mod dem er at udvande Nematoder mod øresnudebiller, og det er tiden nu. Øresnudebillerne kan også finde på at gnave i bladene hos laurbærkirsebær.
Larver af øresnudebiller er hvide, lidt tykke og korte.
Har du spørgsmål til brugen af nyttedyr, så er du altid velkommen til at kontakte os på telefon 97 45 43 21 eller mail info@lundhede.com.
God fornøjelse :-)
Jens, Lundhede Planteskole.
NEMATODER
Nematoder opsøger øresnudebilIens larver og inficerer disse. Efter nogle få dages forløb dør inficerede larver. Nematoderne leveres som et granulat.