Forårsnedskæring af prydbuske

Derfor skal du forårsnedskære dine prydbuske


Nogle få af de prydbuske vi dyrker i danske haver, skal, eller bør skæres tilbage hvert forår, enten fordi:
- De er frosset tilbage i løbet af vinteren, eller
- De får den bedste vækstform i den kommende sommer, eller
- De blomstrer på de skud, der vokser frem i løbet af foråret, og tilbageskæring fremmer nyvækst, eller
alle tre årsager, eller to af dem.

Det drejer sig primært om disse buske:


Først og fremmest Buddleja, sommerfuglebusk, men også Hypericum, perikon, Caryopteris, blåskæg og Ceanothus.
Sommerfuglebusk skæres ned til ca. 20-50 cm over jorden. Skulle den være frosset længere ned, skæres ned til frisk ved.
Perikon, blåskæg og Ceanothus klippes ned til 20-30 cm over jorden.
For dem alle gælder, at hvis de ikke er frostskadet, eller kun lidt, er det dog ikke strengt nødvendigt, at klippe ned, men i det lange løb, får man en kønnere busk, ved at klippe ned.